Særdeles velbeliggende og flot moderniseret fritidshus beliggende på en ugenert og kuperet grund, hvor der fra såvel grunden som fra huset er pragtfuld udsigt over klitlandskabet. Huset, som oprindeligt er opført i 1973 og moderniseret i 2007 med bl.a. ny gulvbelægning, nyt køkken, nyt badeværelse, ny træterrasse m.v., fremstår i dag næsten som nyt. Huset har et boligareal på 112 kvm + 10 kvm udhus og er opført i trykimprægneret træ med listepaptag. Fra huset er der kun ca. 200 meter til Vesterhavet, ca. 8 km til Nymindegab og ca. 10 km til Lønne med det nye store aktivitetscenter SeaWest med vandland, bowling, hoppe-loppeland, minigolf, wellness- og fitnesscenter m.v. Huset er endvidere særdeles velegnet til udlejning. Flot nymoderniseret luksusfritidshus med en virkelig flot beliggenhed på en pragtfuld, ugenert og kuperet grund tæt ved vesterhavet.
Huset er tilmeldt udlejning gennem Esmarch Feriehusudlejning - Lejeindtægt 2009 kr. 93.932,00.
Indretning: Hyggelig opholdsstue med Morsø brændeovn samt udgang til udestue og vestvendt terrasse. Isoleret udestue med trægulv, skøn udsigt over klitlandskabet samt udgang til sydvestvendt terrasse. Køkken/alrum med stor spiseplads samt pænt hvidt inventar. Flot og præsentabelt badeværelse med skabs- og spejlarrangement, hjørnespa, sauna, bruseniche i glasbyggesten og klinkegulv m/varme. 2 store soveværelser med 2 boxmadrasser, fast dobbeltskab samt udgang til stor sydvendt terrasse. Værelse med 3/4-boxmadras. Entré/bryggers med faste skabe/bord m/vask, klinkegulv samt vaskemaskine og tørretumbler.